Klassikerdagen 2010
"Hvad er en klassiker?" - Karen Blixen 125 r


rets tema  |   bning  |   rets plakat  |   Ls mere ...  |   Kalenderen  |   Ressourcepersoner

En mærkedag

Hvad er meningen med klassikerdagen?

Velkomsttale ved Klassikerdagens 10 års-jubilæum og åbningen på hovedbiblioteket i København den 21. september af Johan Rosdahl, medlem af Klassikerdagskomitéen

En mærkedag er den velkomne anledning til at få sagt noget samlet og opsamlende: om en persons liv og meriter. Vi husker dem , mærkedagene, de er skanderingen af vores liv - og , som Jens Smærup Sørensen så fornemt har vist, kan de opfattes som strukturerende for fortællingen - både den store og det enkelte livs eventyr. Dagens hovedperson er imidlertid ikke en person , men en institution, nemlig KLASSIKERDAGEN. Klassikerdagen blev stiftet for 10 år siden og hovedmanden var Søren Sørensen, forfatter og initiativtager til Samrådet for Litterære Selskaber I Danmark. Formålet var - og er - ”at skabe opmærksomhed om vores litterære klassikere som en del af den danske kulturarv” og denne opmærksomhed centreres på dagen om én bestemt forfatter der så blivr belyst ved foredrag, oplæsninger osv. på biblioteker og andre kulturinstitutioner over hele landet. For det er en væsentlig side ved ”Klassikerdagen” at den ikke bare er en enkeltstående event i København, men er en række af arrangementer over hele landet om og omkring den pågældende klassiker.

Men hvad er meningen? Har vi ikke skoler og danskundervisning til den slags? Der er oven i købet kommet en Kanon , så alle elever i den danske skole skal stifte bekendtskab med femten af de meste skudsikre, klassiske danske forfattere. Hvorfor skal litterære selskaber, Danmarks Biblioteksforening, Det kongelige Bibliotek og Det danske Sprog- og litteraturselskab så rotte sig sammen og afholde en ”Klassikerdag” ? Først og fremmest fordi det ikke kan siges tit nok at vi altså i dette lille land har et antal holdbare forfattere med værker der tåler at blive læst igen og igen - også uden for skolen og altså efter skolen. Mange mennesker husker at de engang har læst noget af en af klassikerne og har behov for at få opfrisket de svage mindelser om litteratur der engang er blevet præsenteret for dem. Det er denne genopfriskning der er hovedaktiviteten i de litterære selskaber (som er amatørernes sted) og i Det danske Sprog- og litteraturselskab (som er de professionelle litteraters sted) og det er det ,der foregår på Klassikerdagen, som er det sted hvor fans og professionelle sammen siger: Se her venner hvad I godt vidste! Kom og lyt til de stemmer I hørte engang og som ( også i dag) kan give jer noget! Klassikkerkoret på Klassikerdagen har i årenes løb omfattet stemmer som bl.a. Emil Aarestrup, Thomasine Gyllembourg, H.C. Andersen, Martin A. Hansen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan, men også grupperinger af tekster og forfattere har været i centrum: fyrrernes lyrikere og den danske sang. Fælles har været teksternes klassikerstatus, dvs. deres evne til igen og igen at engagere og provokere , røre og bevæge. Men selvom der er indført en obligatorisk lister over 15 forfattere alle skoleelever skal kende , altså en KANON, så er det jo en minimumsmodel og overskriften for litteraturundervisning bliver i takt med det faldende timetal i dansk kendskab i stedet for kundskab.

Læsning og eksponering af kvalitetslitteratur har således stadig brug for solid støtte. Og det er her Klassikerdagen kommer ind, fordi den i samspil med bibliotekernes indsats bliver den markering , den reminder, der måske skal til for at vi husker på, at der var noget at komme efter i litteraturen.
Men hvad er en klassiker egentlig? Det er jo et rigtigt jubilæumsspørgsmål: Og ja, efter 10 års Klassikerdage standser vi op og stiller spørgsmålet igen. Og vi er så heldige at det netop i år er 125-året for Karen Blixens fødsel, så vi kan kombinere spørgsmålet med en fejring af en mærkedag for Baronessen. Klassikerdagens introduktion til årets dag erklærer sig enig i Jørgen Gustava Brandts karakteristik: ”Hun er meget gammeldags, fuldstændig up to date og langt forud for sin egen tid” Samtidig er Blixen næsten hvad man kunne kalde en klassiker i anden potens, fordi hun i sine tekster gør hæmningsløst brug af klassikerne. Hun er en intertekstualitetens mester, det er bl.a. det, der gør hendes fortællinger så righoldige, svære - og fornøjelige.

I den forbindelse er det fint at vi her i jubilæumsåret kan takke Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab for at der omsider er kommet gang i en tekstkritisk udgave af Blixens værker.

Nu kan vi så tage hul på et rigtigt, ja klassisk, Klassikerdagprogram: Først noget om fødselaren og klassikerbegrebet - det tager Lasse Horne Kjældgaard sig af. Så tre, rigtige, levende forfatteres forhold til klassikerne, især Blixen. Og pudsigt nok: den yngste har især kastet sig over den ældste: Harald Voetmann har noget med Plinius. Derefter vil Lis Vibeke Kristensen og Suzanne Brøgger løfte sløret for hvordan to kvindelige forfattere har det med Baronessen. Og alle tre vil supplere med oplæsning fra egne værker. - Velkommen!

  • Omtale og fotos fra åbningen på Københavns Hovedbibliotek
  • Jubilæumsforelæsningen ’Hvad er en klassiker – Karen Blixen som klassiker’ af Lasse Horne Kjældgaard

  • 2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017
    2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
    Danmarks Biblioteksforening Samrdet for De Litterre Selskaber Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Det Kongelige Bibliotek
    Klassikerdagen stttes af Kunstrdet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Kbenhavns Kommunes Hovedbibliotek