Klassikerdagen 2008
Den danske sang


Årets tema  |   Åbning  |   Kalenderen  |   Ressourcepersoner

rets tema 2008

Den danske sang Den danske klassiker 2008 markeres med hovedvgt p den danske sangs litterre kvaliteter.

Den danske klassiker 2008

Hvor Den danske klassiker oftest er en forfatter eller, som i 2006 en gruppe af forfattere, har Klassikerkomiteen i 2008 nsket at bringe den danske sang i position som rets klassiker.

Den danske sang er klassiker i den betydning at den har haft grundlggende betydning i dansk ndsliv gennem en rkke lyriske, fortrinsvis centrallyriske, vrker som et stort antal mennesker over en lang rkke af r har tilegnet sig, ofte lrt udenad, citeret fra og drftet.

Den danske sang er p europisk plan en enestende genre; ingen anden sproggruppe rder over noget tilsvarende. Som genre er den danske sang udsprunget af srlige forhold i dansk ndsliv gennem spillet mellem digteres trang for at udtrykke vsentlige ideer og folkelige kredses behov for at finde udtryk for vsentlige flelser og tanker. Det er endvidere karakteristisk, at de digtere, hvis vrker i srlig grad har vundet indflydelse inden for denne srlige genre i et omfang der forekommer pfaldende, er blandt de strste danske lyrikere.

Lyrik har, forstet som nogenlunde kortfattet, ikke fortllende digtning p vers, haft mange former: solosang med eller uden instrumentledsagelse, fllessang, recitation, individuel stillelsning (Lars Peter Rmhild i Den store danske encyklopdi bd. 12. 1998).

Den danske sang rummer tekster der af digteren kan vre tnkt og skrevet til en bestemt begivenhed, men liges ofte er der tale om spontant udformet lyrik der i anden omgang er blevet brugt som fllessang.

Det er indlysende at teksterne i denne genre alle er sat i musik og anvendes i symbiose med musikken; hensigten med klassikerdagen 2008 er at stte teksten i brndpunktet og drfte det egentligt litterre nrmere.

En hovedlinje i den danske sang tegner sig fra Grundtvigs Kommer hid, I Piger smaa over Blichers, Ingemanns og H. C. Andersens til Jeppe Aakjrs, Helge Rodes og Johannes V. Jensens poetiske refleksioner over livsvilkr, sprogbevidsthed og historie.

Det er ikke en opgave for komiteen bag klassikerdagen at give de enkelte forelsere eller institutioner anvisninger p hvilke tekster, der skal tages under behandling ud fra hvilke synsvinkler, men ved de forslag der gives i det flgende, at inspirere til at vlge netop den synsvinkel og de tekster der i hvert enkelt og lokalt tilflde giver det strste udbytte.

EKSEMPLER P CENTRALE TEKSTER DER HAR BIDRAGET TIL AT FORME GENREN:

  • N. F. S. Grundtvig: Kikheds Erindring, Willemoes 1810 Kommer hid, I Piger Smaa
  • St. St. Blicher: Ouverture af Trkfuglene 1838 Det er hvidt herude
  • B.S. Ingemann: Mandagssang af Morgensange for Brn 1837 Lysets Engel gaar med Glands
  • H.C. Andersen: I Danmark er jeg fdt
  • Jeppe Aakjr: Naar Rugen skal ind af Rugens Sange 1906 Nu er det lnge siden
  • Helge Rode: fra Moderen 1921: Som en rejselysten Flaade
  • Johannes V. Jensen: Sang p Kal 1925: Hvor smiler fager
2008 ogs: Sangens r
Komiteen har i vrigt med glde konstateret, at DR, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet sammen har udrbt 2008 til sangens r og har gjort det uden at have kendt planerne for klassikerdagen. Det er komiteens hb, at Klassikerdagens 2008-fokus p den tekstmssige side af den danske sang kan bidrage til at skabe en form for synergieffekt i forhold til fnomenet fllessangen jf. www.syngdansk.dk, som ligger i oktober og har sin hovedvgt p det musikalske og p komponistsiden.

Klassikerdagens Komit

 

VKKELSE, BEVIDSTGRELSE, EFTERTANKE
om den danske sang som litterr genre.

Siden r 2000 har de litterre selskaber i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab hvert r afholdt en dansk klassikerdag. I et samspil mellem poesi og historie har vi dermed sgt at vkke folks interesse for en forfatter eller, som i 2006, en gruppe af forfattere; men det kunne liges gerne vre et vrk eller, som i 2008, en gruppe af vrker, en litterr genre I 225-ret for Grundtvigs fdsel og med udgangspunkt i en almen tendens har nsket vre at drfte den genre der brer betegnelsen den danske sang. Den danske sang er klassiker i den betydning at den har haft grundlggende betydning i dansk ndsliv gennem en rkke lyriske, fortrinsvis centrallyriske, vrker som et stort antal mennesker over en lang rkke af r har tilegnet sig, ofte lrt udenad, citeret fra og drftet.
Den danske sang er p europisk plan en enestende genre; ingen anden sproggruppe rder over noget tilsvarende, som genre er den udsprunget af srlige forhold i dansk ndsliv gennem spillet mellem digteres trang for at udtrykke vsentlige ideer og folkelige kredses behov for at finde udtryk for vsentlige flelser og tanker. Det er endvidere karakteristisk at de digtere hvis vrker i srlig grad har vundet indflydelse inden for denne srlige genre, i et omfang der m forekomme pfaldende, er blandt de strste danske lyrikere.
Lyrik har, forstet som nogenlunde kortfattet, ikke fortllende digtning p vers, haft mange former: solosang med eller uden instrumentledsagelse, fllessang, recitation, individuel stillelsning (Lars Peter Rmhild i Den store danske encyklopdi bd. 12. 1998 - min fremhvelse). Den danske sang rummer tekster der af digteren kan vre tnkt og skrevet til en bestemt begivenhed, men liges ofte er der tale om spontant udformet lyrik der i anden omgang er blevet brugt som fllessang. Det er indlysende at teksterne i denne genre alle er sat i musik og anvendes i symbiose med musikken; hensigten med klassikerdagen 2008 er at stte teksten i brndpunktet og nrmere drfte det egentligt litterre.

Srtrk
Den danske sang er filosofi p sangbare vers[1], svarende til at salmer bestemmes som teologi p sangbare vers, men som det glder for begge genrer, er de bedste tillige god litteratur, god lyrik. Det samme glder for visen der er en anekdote p sangbare vers. Som i al lyrik er grnserne flydende, og enhver definition gr netop ud p at bestemme grnserne, s udgangspunktet i enhver beskrivelse af et givet fnomen, som ogs den danske sang, er den centrale masse.
Den danske sang er sledes iagttagelser af og overvejelser over det at vre menneske, men i og med at et menneske er fdt ind i bestemte omgivelser, mder andre mennesker med bestemte forudstninger, et veldefineret sprog, en natur der er bestemt af geografi, klima og geologi, s iagttog og overvejede den enkelte digter i den enkelte danske sang det at vre menneske p de vilkr der er fastlagt af en opvkst i dansk natur med alle de variationer naturen i Danmark kan fremvise, fra Blichers brune hede til Andersens blomsterseng ned til den bne strand i bgens fdreland, fra Egeborg Jensens barske og fattige vidder til Helge Rodes marker s blgende brede, hvor kornakset modnes og gyldnes af sol, fra Aakjrs dr hvor lam af lyngen nipper til Halfdan Rasmussens venlige torve,/ troskyldige veje og gader og Niels Brunses blanke asfalt. Han iagttog og overvejede det sprog der ikke alene var hans moders blde stemme, men tillige en opsummering af alle de erfaringer hun og alle hendes formdre havde vret ndt til at finde ord for i den natur og det arbejdsliv de og deres mnd havde haft, og alle de prvelser historiske begivenheder siden de frste tider havde medfrt og krvet ord for. Sproget er, som det er sagt, vor bedste historiebog og tolker allerede ved sin srlige karakter den tilvrelse der leves og er blevet levet i de rammer der er til stede mellem sund og blt.
Nogle danske sange reflekterer dette i vers der samler sdanne iagttagelser, tidligt i Blichers Danmark, fostermoder kre, to menneskealdre senere i L.C. Nielsens Jeg ser de bgelyse er, skrevet i anledning af rhundredskiftet 1901 og sat som afslutning p et vrk om Vort Folk i det nittende Aarhundrede, s foranledningen er tydelig: han ser de slgter der gik hen, mens hundredret skred/som vandt p Kongedybet, som under Dybbl led. For sin part mindede Johannes V. Jensen sine medsangere om den alvorlige tale fra gravhjene og den dle gave de henfarne slgter har givet nutidens, idet han med sin vldige beherskelse af isr den ldre del af historien mtte slutte: Hver spn du finder i Danmarks jord,/ er sjl af dem, der har bygget riget. Hos de fleste andre er det enkeltnedslag: Knud den Stores Vesterhavsrige, Margrethes nordiske union eller de store nederlag.
Nu du kaldes svag, konstaterede H.C. Andersen - med rette - i 1850, og her som i andre sange har digterne taget et opgr med nederlagsstemninger og sgt trst i at danskerne er her endnu. I nogle sange gres der op med de almene opfattelser af hvad der gr et landskab sknt, et sprog velklingende - de er velbekendte med fremmedes opfattelse af vores hundegen - og hvad der kaster glorie over en historie. Intet af det der alment opfattes som sknt, velklingende eller glorist, prger det Danmark digterne og deres publikum har som tilvrelsesvilkr.
Almindeligvis mles landskabets prgtighed i det storladne: hje bjerge, vldige vidder, overvldende frodighed i blomster og frugt, med Toscana og Napolibugten som de europiske hjdepunkter, det Italien 1800-tallets malere gjorde s yndet, overalt i Europa og hos den kongelige ballet i Kbenhavn. Over for denne storhed kan der her til lands kun stilles med havet omkring Danmark (Rrdam), det slvblaa Hav (Oehlenschlger 1805), det blgende hav (Grundtvig), de vandrende, vldige vande (Helge Rode) hvor blsten gr frisk ... og jager dem mellem de favnende strande (Erik Bertelsen) - stranden ja, der er nsten ikke den danske sang der ikke kommer omkring den, selv om den sjldnest ses udefra som i Hvor smiler fager den danske kyst.
I opgret med denne alment udbredte opfattelse af hvad der gr et landskab sknt, er der vel nok i frste omgang en afregning over for dem der har villet flge dem der ogs var forbilleder og lremestre for digterne i de frste halvt hundred r af 1800-tallet, Goethe og Byron frst og fremmest, og deres evindelige forherligelse af Italien, das Land, wo die Zitronen blhen. Danske forfattere har med ildhu og oftest fornemme vrker deltaget i hyldesten, gr det den dag i dag med baggrund i modernismens forbilleder, men i sangene i denne genre optrder det romantiske Syden kun i polemisk sammenhng: Liflig fljte Vlsklands nattergale (Ploug), Langt hjere bjerge, langt knnere egne (Grundtvig) ... men.
I anden omgang og isr hos de tidlige digtere kunne der ogs anes en venlig tilrettevisning af de lidt for norske nordmnd der gerne ville hne os for Himmelbjergets ikke engang 150 meter. Rigsfllesskabet bestod endnu til 1814, sprogfllesskabet det meste af rhundredet ud.
Tankegangen fr tidligt og tydeligt udtryk hos Grundtvig i den sang der nsten kan siges at have antaget karakter af programerklring om det at vre dansk og dansker i et samfund hvis ideal det er blevet nr f har for meget, og frre for lidt: Langt hjere bjerge eller Danmarks Trst, som er dens titel ved udgivelsen i bogform 1841. Udlandet fr al den anerkendelse omverdenen kan fortjene, den har langt hjere bjerge, langt knnere egne, udlndinge har man set ve langt strre bedrifter for re og sold, langt klogere folk er der sagtens om land, ligesom langt hjere, dlere, finere sprog/ skal findes p fremmedes tunge - og s er de rigere: langt mere af malmen s hvid og rd - alts slv og guld. Men over for alt dette defineres det danske s med hvad der er blevet til ordsprog: ved jorden at blive, det tjener os bedst, og brnder kun hjertet for sandhed og ret,/skal tiden nok vise: vi tnkte ej slet, og trffer vort modersml ej p et hr,/ det smelter dog mere, end fremmede slr - og da har i rigdom vi drevet det vidt.

Sangen er fra 1820. Allerede 15 r fr havde Oehlenschlger polemiseret mod idealiseringen af det fremmede, og han tog direkte ordstriden med sine norske kolleger: Norges Sn! jeg vel kan mindes/ Du har sagt med smeltet bryst/ At i Hiemmet ene findes/ Rolighedens stille Lyst. To verslinjer retter sig mod svejtseren, og s samles deres argumentation: Hellig Lngsel drev med Vlde/ Eder til de vante Fielde[2]. Han befandt sig ude, i Halle i Tyskland, ved floden Saale, og skildrede i digtet hvad han umiddelbart kunne iagttage: solnedgangen bag bjergene, den gustne Flod, som her sig krummer, en m der sidder i en bd og synger til citren i den lune Sommernat. Ihvor yndigt det altsammen tog sig ud for hud, nse, je, re og erindring, det var dog ikke hans elskte Fdeland. I de fleste sangbger springer redaktrerne polemikken over og stryger ogs sidste strofe om tabet af moderen.
Netop disse strygninger og isr den af Tidlig misted jeg min moder er sigende for det digt der optages af de syngende og fr funktionen som en dansk sang: en sdan m gerne vre personlig, som ogs en salme m vre det, men den m ikke vre for personlig. Enhver kan i udlandet ved at mrke aftenbrisen mod kinden, blomsterduften i nsen, solnedgangen og yndig pigesang komme til at tnke p hvordan den slags opleves hjemme, men ikke alle har oplevet et tidligt tab af moder, og de fleste ville gerne acceptere at en flsom romantisk digter kan fundere over at Livet er saa svagt og kort at han mske aldrig nr hjem til moderlandet og fr lov at d der, men ville ikke bryde sig om at tage ordene i egen mund. Oehlenschlgers Hiemvee bliver frst til en rigtig dansk sang ved denne forkortelse og omredigering, men har vret uundvrlig i sangbger allerede fra 1837 med melodi af Rudolph Bay eller Henrik Rung.
Et srligt eftertryk fik kontrasten til det rige Syden hos Blicher i hans digt med samme titel: Hjemvee (1814) - eller rettere: slutdigtet i en suite p seks digte om forskellige menneskers lngsel mod hjemmet: som Oehlenschlger tog han ogs en nordmand og en svejtser under behandling, men tillige en araber, hvad der fremgr af str. 3: Ja, skn er fjeldet med sin is (synes alpejgeren)/ skn er den dal, som fossens blge vder (synes nordmanden), den gule rken er et paradis (pstr araberen) / nr den har skuet barnets frste glder. For Blicher er det den jyske hede der er barndommens land og derfor en Edens Have, men ogs for andre end jyder har sangen mening fordi den understreger sammenhngen mellem barndomsegnen og den voksnes flelsesliv, som ogs jyder glad og gerne synger med p boernes hyldest til frodigheden og blomsterrigdommen i deres fdesogne. I modstning til Grundtvigs og Poul Martin Mllers i Rosen blusser alt findes der ingen selvhvdelse i Blichers tekst, derimod en solidaritet med alle mennesker om det flelsesliv der udvikles i den tidlige barndom.
Ikke desto mindre er den en dansk sang i og med at den udtrykker en livserfaring og en overvejelse over det at vre menneske p de vilkr der er individet givet. Den har tillige en srstilling fordi den isolerer sin fremstilling om samspillet mellem barndommens omgivelser og voksenalderens bevidsthed.
En hovedlinje i den danske sang tegner sig fra Grundtvigs Kommer hid, I Piger smaa over Blichers, Ingemanns og H. C. Andersens til Jeppe Aakjrs, Helge Rodes og Johannes V. Jensens poetiske refleksioner over livsvilkr, sprogbevidsthed og historie frem til Otto Gelsteds og Halfdan Rasmussens omsttelse af deres historiske erfaringer - uden at de fremhver det parallelle i dem til Kbenhavns bombardement, sejre og nederlag i de slesvigske krige og landets udsathed under det imperialistiske opgr frst i 1900-tallet, da puslinglandet hygger sig i smug (Aakjr).

Inspiration
Netop de ydre omstndigheder fremkalder den dobbelte trang til strke poetisk-musikalske udtryk, godtfolks efter at finde, digternes til at give; ydre omstndigheder som de pvirkninger enkeltpersoner og samfund bliver udsat for af strke forandringer i det sociale, politiske og konomiske, mindre i det kulturelle, selv om det ogs kan forekomme, ved reformationen f.eks. og ved den skularisering der indtrder i og med borgerskabets magtovertagelse i det sociale og konomiske og fra midten af 1800-tallet ogs i det politiske, mere eller mindre i alliance med adelige godsejere, den skularisering fremkomsten af den danske sang i sig selv er et af udtrykkene for.
I srlig grad kommer denne trang frem nr landet og folket er udsat for militre trusler, og derfor udgr Englandskrigene 1801 og 1807-14 det frste hjdepunkt, konfrontationen mellem danske og tyske indbyggere i helstaten fra 1840 til 1864 med srlig tthed i rene 1848-50, den problematiske neutralitet omkring 1. verdenskrig 1914-18 og besttelsestiden 1940-45. Parallelt hermed m man regne Snderjyllands udskillelse fra 1864 og genforening 1920.
De folkelige bevgelsers vkst har ligeledes sat sig spor, omend ikke lige s kraftigt: borgerskabets fra 1830'erne, bondebevgelsen et tir senere, arbejderbevgelsen fra 1870 og som den seneste husmandsbevgelsen. Det er dog f af arbejderbevgelsens sange der er blevet accepteret som sange uden for bevgelsen selv, Arbejdersangbogen og arbejdersangtraditionen kommer derved til at indtage en position der svarer til Indre Missions og de kirkelige sekters. Flles for deres sange er opdelingen af menneskeheden i modstandere: arbejdere mod bourgeoisi, frelste mod fortabte, i modstning til de danske sange (forsg) p inkludering.
Genrens udspring af et behov blandt nogle mennesker for at finde et poetisk-musikalsk udtryk for flelser og oplevelser de netop har haft som gruppe, som forsamling manifesteredes den 17. oktober 1838 p Borchs Kollegium i Kbenhavn for dem der havde overvret N.F.S. Grundtvigs foredrag om begivenhederne i 1807 og sit venskab med sofficeren Peter Willemoes; en af tilhrerne kom i tanke om et mindedigt foredragsholderen havde skrevet i 1810 om ham, og vidste at C.E. F. Weyse i 1837 havde sat melodi til Kommer hid, I Piger smaa. Vedkommende foreslog da at alle skulle synge den. Og det skete under almindelig Begejstring. Men det var frste Gang en saadan folkelig Sang ld ved et Foredragsmde i Danmark, skrev historikeren Holger Begtrup 1909 og fortsatte: Siden har jo Sang og Tale fulgtes ad "som et Duepar" og virket lykkelig sammen til Folkelivets Vkst paa Modersmaalet[3].
For s vidt man tager denne beretning for gode varer, m man alts konstatere at den danske sang som genre tager udgangspunkt i en visetekst til en enkel viseprget melodi. Digteren tager i overensstemmelse med visens traditioner ordet p egne vegne over for et nrmere bestemt publikum, de unge piger, og med et jeblikkeligt krav om entr til fremfrelsen: hver et Kys I give maa/ for min Sang at hre. Visens tema kommer straks derp: tilhrerne skal vide hvad de skal erlgge Svinedrengstaksten for. De flgende strofer ridser da en biografi op: Dreng han var i str. 2, i str. 4: Drengen blev en voksen Mand, sit endeligt nr han i str.ne 8 -10. Visesangeren slutter s med at opfordre sine tilhrere til at synge denne vise mangen Gang/ i de stille Lunde (str. 12), alt i overensstemmelse med netop visens regulativ. Men den har vret med i sangbgerne siden periodens begyndelse.
For romantikken var pastichen et grundlggende stilmiddel; de romantiske digtere tilegnede sig former og stilarter fra alle verdens hjrner, oldgrske heksametre, oldnordiske skjaldekvad, middelalderlige folkeviser, renssancens sonetter, canzoner og ottaver, Bellmans epistler, selv mellemstlige. For sangene l forbillederne dels i den folkelige vise, som i Kommer hid, I Piger smaa, men ogs i ldre folkeviseformer, som i Jeg gik mig ud en Sommerdag, dels i den lutherske menighedssalme og dens vi-form. I mange tilflde er en dansk sang skrevet p en i forvejen kendt melodi, det gjaldt i srdeleshed nr det var et bestillingsarbejde til en grundlovsfest, et folkemde eller en skoleindvielse; i den form sangen senere bruges, kan der sagtens vre tale om en original komposition, enten fra Henriks Rungs eller I.P. E. Hartmanns nodepen eller fra den Laub, Carl Nielsen eller Oluf Ring skrev med.
Det var ogs fra salmesangen i kirken, fra hjmessen og aftensangene onsdag og sndag, at tilhrerne til Grundtvigs foredrag som til de mange mder der fulgte efter, var fortrolige med det at synge i fllesskab, at deltage i fllessang, med en forsanger - degnen - eller med et ledsageinstrument. Men den lutherske salme var ogs indholdsmssigt et forbillede og kunne vre det fordi de danske salmedigtere straks ved reformationen inddrog menighedens erfaringer fra den natur der omgav den, dgnets og rets omskiftelser, tilvrelsen som den formede sig for de bnder og borgere der udgjorde menigheden. Denne tradition fortsatte gennem de flgende rhundreders store salmedigtning, hos Arrebo, Thomas Kingo og Hans Adolf Brorson, i overensstemmelse med den lutherske lre om arbejdet som kald. Da den danske sang fik sit gennembrud med et stort antal sangbogsudgivelser i 1830'erne, nede salmedigtningen nye hjdepunkter, bde Ingemanns Morgen- og Aftensange og Grundtvigs Sang-Vrk til den danske Kirke kom i 1837.
Den danske salmedigtning har sin egen karakter, ikke alene ved sit hje litterre niveau, tillige ved et udstrakt motivfllesskab med den verdslige sang.
Blot trekvart r efter at Willemoesvisen havde lydt i studenterkollegiet i Kbenhavn, 1. august 1839, kaldte en anden digterprst til folkemde p Himmelbjerget - og havde en sang klar dertil: Danmark! Fostermoder kjre! Den beholdt sin plads i folkehjskolens sangbog frem til de seneste udgave fra sidst i 1900-tallet, og den vil da ogs kunne lses som et program for den danske sang:
Danmark defineres ved sin dobbelte natur af s og land, her Vang, med bgeskove og hav i str. 1, folkets livsgrundlag beskrives i str. 2, og til forskel fra s mange andre huskede Blicher at maden ikke gr det, der skal ogs ly til: Ved gi'er Jorden, og han har sikkert tnkt p bde byggemateriale og brndsel. Landets dobbelte natur gentages: Uden Tal de Fiskestimle/ Underneden vrimle. 3. str. er viet vejret, den ustadige sommer Thger Larsen 84 r senere skulle skildre s levende, er allerede antydet her og som rimeligt er, spejles klimaet i danskernes hjertelag.
Melodi og versmnster er lnt fra Laurids Olufsen Koks Danmark, dejligst Vang og Vnge fra o. 1690 hvis 1. str. konstaterer at n ting mangler ved den have:/ leddet er af lave. Blicher ivrede i artikler i pressen for en styrkelse af forsvaret og brugte sin sang til at agitere for et get beredskab, og hegnes saa den danske Have,/ Ledet er ilave.
Sangen hrer vel ikke til de bedste af Blichers, som poesi betragtet, dertil er den for meget opremsning af stikord, men som prototype for den danske sang fungerer den udmrket. Afgrende for at forst baggrunden for denne litterre genre er netop et folkemde som det p Himmelbjerget, og allerede ved det nste, i 1840, har Blicher flere sange med; netop i denne del af Jylland var man opmrksom p at det var 500 r siden Niels Ebbesen indledte befrielsen af landet med mordet p den holstenske grev Gert, og mdets deltagere hrte da ogs Blichers digt om Niels Ebbesen Hvi seer du, danske Mand/Saa undrende mod Svejtserland - han sammenstiller Wilhelm Tell og Niels Ebbesen.
Himmelbjergmderne fik en aflgger p Skamlingsbanken, det slesvigske sprgsml blev stillet stadig mere indtrngende, og efterhnden bredte ogs fllessangen sig hertil, og snart skulle den snderjyske sag blive det vigtigste tema for danske sange, lige fra fladpandede beredskabsvers til dybsindige og kloge digte der helt frem til vore dage har vret sunget med ildhu.
Der stod alts digtere og intellektuelle bag, men der var en modtagelighed i brede kredse, blandt hovedstadens borgere der langt om lnge havde overvundet den finansielle og erhvervsmssige krise i klvandet p Napoleonskrigene og med den kulturelle rejsning i romantikkens tegn havde fet en ny selvforstelse, blandt bnderne der i takt med gennemfrelsen af landboreformerne fik en anderledes strk stilling i samfundet, og begge grupper havde med de rdgivende stnderforsamlinger fet en politisk platform. De gudelige vkkelser p landet havde i deres direkte opposition til statskirken skabt en selvbevidsthed der viste sig modtagelig for den folkeoplysning der var og er forudstning for et egentlig folkestyre.
De folkelige bevgelser skabte et forum for oplysningsarbejdet i og med at de i deres virksomhed forenede det nationale, det demokratiske og det sociale.
Det nationale var dels en reaktion p katastroferne op til 1814, nederlagene frst til Storbritannien, tabet af flden, og siden til Sverige-Rusland med adskillelsen af Norge og Danmark, en katastrofe der gav den tysksprogede og tysksindede befolkning i Slesvig-Holsten en strkt get vgt over for den danske og dermed gjorde en mobilisering af selvforstelsen ndvendig, og en modstning mellem dansk og tysk der beholdt sin betydning helt frem til striden om dansk tilslutning til Det europiske Fllesskab 1972. Bde besttelsen af Snderjylland 1864-1920 og af hele landet 1940-45 bidrog vsentligt til den danske sangs folkelige yndest, den danske sang viste sig at vre et vigtigt middel til at udtrykke flelser i befolkningen.
Det demokratiske var vigtigt i tre perioder: under kampen for en fri forfatning op til 1848 og til befstelsen af den i de flgende r, under provisorietiden og mobiliseringen mod junkerstyret frem til parlamentarismens indfrelse i 1901, og endelig i modstning til de antiparlamentariske og antidemokratiske krfter p hjrefljen i mellemkrigstiden. Under uenigheden om EF viste de traditionelle sange sig ineffektive fordi ingen af parterne helt var i stand til at tage dem alvorligt, og modstanderne foretrak deres egne nyskrevne af hvilke kun en enkelt har fet status som dansk sang, nemlig Ebbe Klvedal Reichs Skrm jert hus med grav og planke - der i Hjskolesang har fet plads i de historiske sange, ikke fra 1970'erne, men mellem Ingemanns reformationssang og Leonora Christina Ulfeldts Jammersmindesalme.
Det forholdsvis beskedne antal egentlig demokratifremmende sange understreger det forhold at synet p folkestyret i lange perioder har delt befolkningen, og de fleste har nok opfattet Johannes Jrgensens grundlovssang Nu lyser lv i lunde som en ren rstidssang.
rstidernes skiften hrer til de livsvilkr der ver en strk indflydelse p tilvrelsen mellem resund og Flensborg Fjord, ikke bare i arbejdets gang i det traditionelle landbrug, i lige s hj grad i selve livsfrelsen, lyset, planternes liv, dyrelivet ogs, sindsstemninger, livsbetingelserne i bred forstand ndrer sig over ret sammen med ret. Det afspejles tydeligt i salmeskatten, for kirkerets fortlling markerer skiftet fra Jesu fdsel til hans lidelse og dd og helligdommens komme, jul, pske og pinse er de centrale punkter i kalenderen. Folk der gr i kirke, kan synge sig igennem ret med salmer der stemmer overens med hvad vejret angiver udenfor.
Overgangen fra rstidstekster med religist indhold til verdslige digte der afspejler digterens oplevelse, er kort, Oehlenschlger skrev om Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur. Prsten Blicher frdedes s meget ude i naturen at han blev blandt de frste der skildrede vinteren, men blandt dens digtere finder vi ogs Ingemann og Chr. Winther[4]. For digterne fra 1890'erne og fremefter bliver det rligt skiftende natur et yndlingsmotiv, Johannes V. Jensen, Aakjr, Thger Larsen og Ludvig Holstein er flittige leverandrer af natursange.

Den gode sang
Tre krav m man stille til en god sang:
1. digtet m vre formet s en let lrt eller i forvejen kendt melodi understtter digtets udsagn;
2. emnet for digtet skal vre genkendeligt for de syngende, de skal i en eller anden forstand kunne identificere sig med tekstens indhold og budskab, og
3. digtets formuleringer skal vre prgnante, indholdsladede alts og klare.
Inderst i forstelsen af det gode digt der kommer til at fungere som en god sang, ligger dets fiktionalitet. Digteren lgger en fiktion mellem sig selv og sin tekst - sandsynligvis vil han eller hun slet ikke kunne lade vre, det ligger i lyrikkens vsen, ogs i det. Ofte er det at digteren lader som om vi er sammen og det vi skal synge om, udpeges for os: Se, det summer af sol over engen (Drachmann 1897), eller han indstter et vi der udfrer de handlinger og iagttager de forhold digtet beskriver, hele ti numre i Hjskolesangbogen indledes med dette Vi: Vi elsker vort land (Drachmann 1885), "Vi fik ej under tidernes tryk (Hostrup 1884), Vi har kun n sol (Helge Severinsen 1978), Vi sletternes snner (Ludvig Holstein 1898) og Vi sger det frygtlst i dybet (Morten Kyndrup 2003). De andre er to salmer og tre viser, en dansk, en norsk og en svensk[5].
Basal er identifikationen med de syngende.
Det kan vre vigtigt at holde sig je at nppe nogen samling af sange eller sangbare digte alene omfatter danske sange, heller ikke selv om man anerkender sange af norske, svenske og finlandske digtere som sdanne, fordi de er brugt som sdanne i danske forsamlinger. Folkehjskolens Sangbog har altid indeholdt et stort udvalg af salmer og gennem udgaverne et stadigt stigende antal viser og andre former for poetisk-musikalske vrker der falder uden for definitionen af den danske sang som genre.

Den danske sang i sangbgerne
Genren er dermed langt fra enerdende i de sangbger der er til rdighed; flest er der i Mogens Wenzel Andreasens Danske sange 1981, hvori sange i denne genre udgr 86%[6] , mens de i Hjskolesangbogen 18. udgave er langt under halvdelen, 42%. Den har pr. tradition indeholdt et stort antal salmer, og de udgr ogs nu 29% af de 572 numre, lige s mange som viser, slagere o.lign.
I overensstemmelse med den danske sangs kendetegn er den ogs selv blevet genstand for poetisk behandling: af Grundtvig i fire mottovers til en af de tidligste sangbger Viser og Sange for Danske Samfund 1840-1841: Den gamle nattergal i Danevangen/ er askegr, men glemte dog ej sangen med opfordringen syng dig glad, og ellers behandles emnerne for den danske sang: nationens vilkr, rets gang, dgnets. Grundtvigs variant af folkevisen Jeg fik mig ud en sommerdag 1847 rummer en ny opfordring til at synge P folkets modersml, med Danmarks tunge, og ret forinden havde Carl Ploug til festen p Skamlingsbanken skrevet om hvor dygtige sangere de er i Italien, Frankrig, England og Tyskland, men at vi ogs kan i Norden, synge sdt som pigemundens elskovsgave,/ bldt som blgens leg i skovdkt bugt,/ dybt som vbengny fra kmpegrave,/ stolt og kkt som vore tankers flugt. Mest prcist skildrede Bjrnstjerne Bjrnson virkningen af fllessangen i pragtstykket Sangen har lysning fra 1872, og en egentlig programerklring for hvad den danske sang kan og br rumme fremsatte Kai Hoffmann ved landssangstvnet i 1924 med Den danske sang er en ung, blond pige - og gav Grundtvig ret i at modersmlet klinger dejligst i pigemunde. Traditionen blev optaget af Kirsten Hammann i 1998, linjen fra Grundtvigs Jeg gik mig ud og slutter ud fra en rkke indtryk af den danske natur at s kan jeg med sangen mit Danmark betro/ den glde, jeg fler, i toner.

[1] Vers i betydningen (vers)linje.
[2] Interessant at Frank Jger 150 r senere genoptager polemikken i Tyren.
[3] Holger Begtrup: Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede I 2. Udg. p. 366. Kbh. 1917.
[4] Omend sangbgerne har forkortet hans bedste bidrag Sneen dkker mark og mose til ukendelighed, men brugbart.
[5] nemlig Jan Janssons skillingsvise fra 1854 der agiterer mod udvandringen til Nordamerika og formentlig er blevet optaget i hjskolesangbogen af redaktrer der ikke har gjort sig klart hvad den handler om, jf. Sanghndbogen p. 492.
[6] Den slags beregninger vil ndvendigvis bero p et skn, og om en del tekster kan kategoriseringen vre diskutabel.


2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017  |   2018  |   2019
2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
Danmarks Biblioteksforening Samrdet for De Litterre Selskaber Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Det Kongelige Bibliotek
Klassikerdagen stttes af Kunstrdet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Kbenhavns Kommunes Hovedbibliotek