Klassikerdagen 2002
Thomasine Gyllembourg


Introduktion  |   Billeder fra åbningen  |   Ressourcepersoner  |   Årets plakat

Thomasine Gyllembourg

Thomasine Gyllembourg skrev om det borgerlige hverdagsliv. Hun var en af Guldalderens mest læste forfattere, og en af de eneste af den tids forfattere, der stadig læses.

"Thomasine Gyllembourg skabte den danske hverdagsrealistiske roman," skriver Lise Busk-Jensen, i klassikerdagens idekatalog, men også dansk kvindelitteratur kan føre sine rødder tilbage til hendes forfatterskab.

Thomasine Gyllembourg begyndt først at skrive, da hun var 54 år. Hun var gift med forfatteren og filologen P.A. Heiberg, med hvem hun fik sønnen Johan Ludvig Heiberg. Efter ni års ægteskab bad Thomasine Gyllembourg om skilsmisse og giftede sig med den svenske baron Gyllembourg-Ehrensvärd. Ved skilsmissen mistede Thomasine Gyllembourg retten til at se sin søn. Omdrejningspunktet i hendes kreative åre er da også hendes opgør med det patriarkalske samfund, som skilsmissen kendetegnede.

Thomasine Gyllembourg skrev 28 fortællinger, dramaer og romaner, heriblandt En Hverdagshistorie og To Tidsaldre

Thomasine Christine Gyllembourg-Ehrensvärd, 1773-1856

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens mest læste forfattere, men læserne kendte hende ikke som person, for hun udgav alle sine bøger anonymt. I dag er hun den eneste forfatterinde fra perioden, som endnu har mange læsere, og samtidig er hun en af de bedst kendte af tidens personligheder.

Gyllembourg skabte den danske hverdagsrealistiske roman. Hendes fortællinger handler om mennesker, samværsformer og interieurer i guldalderens borgerlige familie. De beskriver en sammenhæng mellem det gode, det sande og det skønne, som hun havde udvundet af sine egne brogede livserfaringer og nu udkastede som dannelsesideal for læserne. Skønt hun først begyndte at skrive som 53-årig, nåede hun at udgive 25 større og mindre fortællinger og fire dramaer.

Thomasine voksede op i faderen Johan Buntzens ejendom i Nyhavn 67 som den ældste af fem søstre. De blev tidligt moderløse, men faderen, der dyrkede kunst og videnskab ved siden af sit embede som dispachør, sikrede dem en omhyggelig opdragelse. Han engagerede forfatteren Peter Andreas Heiberg som døtrenes sproglærer; da Heiberg friede til Thomasine, sagde hun beæret ja! I 1790 blev hun viet til den 15 år ældre mand, og året efter fødte hun sit eneste barn, Johan Ludvig.
P.A. Heiberg var mere optaget af sin fejde mod enevælden end af familielivet; han fordrev aftenerne i klubben og lod sin følsomme og sky hustru sidde alene hjemme med den lille søn, bøgerne og klaveret. Blandt de venner, han bragte med hjem, var den landsforviste svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd, der havde mere sans for intimt samvær. Da Heiberg blev landsforvist og rejste til Paris i februar 1800, trøstede Gyllembourg den forladte Thomasine, og efter skilsmissen i 1801 blev de gift. Det lykkelige ægteskab sluttede med Gyllembourgs død i 1815, og Thomasine blev guvernante for sin fætters otte børn. Fra 1822 holdt hun hus for Johan Ludvig, medens han var professor i Kiel, og ved hans ægteskab i 1831 med skuespillerinden Johanne Luise Pätges flyttede hun sammen med søn og svigerdatter.

Thomasine Gyllembourg begyndte at skrive for at hjælpe Johan Ludvig med at finde stof til hans nye blad Kjøben­havns flyvende Post. En avisannonce under 'personlige' vedrørende en løjtnant og en jomfru inspirerede hende til at digte et svar, der blev trykt i Flyveposten nr. 4 fra 12. janu­ar 1827 som et autentisk, anonymt indsendt brev. Hermed var brevromanen, der i bogform fik titlen Familien Polonius, i gang. Den handler om kærlighedsforviklinger i flere grene af en familie, hvis forskellige medlemmer og levemåder beskrives. Breve fra flere personer, 'flashback', et indlagt Claras Skriftemaal, og henvisninger til de tidligere trykte indlæg i Flyveposten blandes, så bladets læsere måtte tvivle på, om der var tale om fiktive personer eller mennesker fra deres omgangskreds. Gyllembourg komponerede de mange teksttyper med humor og overblik til en ny genre, som hun kaldte 'hverdagshistorier'. Man har sagt, at hun gjorde for familien, hvad St.St. Blicher samtidig gjorde for den jyske bondekultur; hun åbnede familielivet for litterær beskrivelse og gav samtidig kvinderne litterær identitet.
Året efter udkom Gyllembourgs bedst kendte fortælling, En Hverdags Historie. Her modstiller hun to kvindetyper, den unge pige med det overfladiske selskabelige talent og den rastløse huslige flid over for den stilfærdige, følsomme kvinde med den dybere personlige dannelse. Den mandlige fortæller forlover sig overilet med den første, men får gradvis øjnene op for den andens sandere kvaliteter. I Slægtskab og Djævelskab forårsager en svag far konflikter mellem medlemmerne i en sammenbragt familie, og i Ægtestand, som gennemskriver Gyllembourgs erfaringer fra det første ægteskab, fristes en forsømt hustru af en lidenskabelig bejler. Drøm og Virkelighed, Extremerne, Mesaliance og To Tidsaldre omhandler sammenstødet mellem kulturelle normer i forskellige klasser og generationer, medens Maria og Een i Alle er dybtgående analyser af dels et kvindeligt incestuøst traume, dels et mand­ligt Don Juan-kompleks. To af Gyllembourgs skuespil, Sproglæreren og Magt og List blev opført på Det Kgl. Teater i 1832 under Heibergs navn, Sproglæreren med stor succes.

Thomasine Gyllembourg vedkendte sig først forfatterskabet posthumt i et 'litterært testamente' til sønnen, som blev trykt i Samlede Skrifter bd. 1, 1866. Hun sagde om sine bøger, at de var "Frugter af Livet, ikke af Lærdom", at "Forfatteren til en Hverdags Historie bygger som Svalen paa Menneskenes Huse, og istemmer der sin fordringsløse Sang"


2020  |   2021  |   2022  |   2023  |   2024
2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017  |   2018  |   2019
2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
Danmarks Biblioteksforening · Samrådet for De Litterære Selskaber · Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Det Kongelige Bibliotek
Klassikerdagen støttes af Kunstrådet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommunes Hovedbibliotek