Klassikerdagen er tilbage!

Efter en pause i 2025 er Danmarks Biblioteksforening nu tilbage med Klassikerdagen. Vi vælger fem kvindelige forfattere de næste fem år for at rette en smule op på det historiske misforhold mellem opmærksomheden rettet mod hhv. mandlige og kvindelige forfattere.

I samarbejde med bibliotekerne i Middelfart, Aarhus og København, Dansklærerforeningen og eReolen er vi glade for at kunne præsentere valget i 2026:

Dea Trier Mørch

Dea Trier Mørchs klassiker ”Vinterbørn” fylder 50 år til efteråret, så hun er et oplagt valg.

Klassikerdagen fejres i september-oktober 2026 med arrangementer på bibliotekerne, tema på eReolen og online ressourcer fra Dansklærerforeningen.

Bibliotekernes Nationale Redaktion markerer Klassikerdagen med en digital formidlingskampagne om "Vinterbørn" og Dea Trier Mørchs forfatterskab på landets bibliotekshjemmesider.

På eReolen bliver "Vinterbørn" desuden fejret, og vi giver inspiration til nyere litteratur i klassikerens spor.

Klassiker-plakaten kan forudbestilles ved henvendelse til mc@db.dk.
Danmarks Biblioteksforening dækker både trykning og forsendelsesomkostninger.
Plakat (pdf) til eget print og onlinebrug kan downloades her.

Læs mere om ”Vinterbørn” på Litteratursiden og om Dea Trier Mørch på Lex

Pernille Ipsen udgiver ifølge planen en biografi om Dea Trier Mørch den 29. oktober på Gyldendal.

Planlagte arrangementer opdateres herunder.
Foreløbig ligger følgende fast, men flere kommer til:

  • Tirsdag den 29. september kl. 11-12
    Åben Læsecafé på Ejby Bibliotek

  • Mandag 26. oktober 2026, kl. 19-21
    Vinterbarn - om at vokse op i 70'ernes venstrefløjs kulturelle epicenter, ved Deas søn Tobias Trier, på Brønderslev Bibliotek

  • Tirsdag den 3. november
    Interviewes Pernille Ipsen af forfatter og journalist Johanne MygindKøbenhavns Hovedbibliotek.

  • Onsdag den 4. november
    Arrangement med Pernille Ipsen. Desuden sælger Mødrehjælpen tryk af Dea Trier Mørch til fordel for Mødrehjælpens arbejde. Afholdes i Aarhus.

  • Torsdag den 5. november kl. 19-20.30
    Foredrag om Dea Trier Mørch v/ Pernille Ipsen på Ejby Bibliotek.


2020  |   2021  |   2022  |   2023  |   2024  |   Pause i 2025  |   2026  |  
2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017  |   2018  |   2019
2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
Bag Klassikerdagen og årets klassiker står Danmarks Biblioteksforening