Klassikerdagen 2006
1940'ernes lyrikere


Introduktion  |   Åbning  |   Årets plakat  |   Marathon-oplæsning

Introduktion

Helt usdvanligt fokuserer Klassikerdagen i 2006 p en hel gruppe af forfattere. Det drejer sig om flgende af 1940'ernes debuterende lyrikere: Morten Nielsen, Ole Sarvig, Erik Knudsen, Thorkild Bjrnvig, Ole Wivel, Halfdan Rasmussen, Jrgen Nash, Tove Ditlevsen, Frank Jger og Jrgen Gustava Brandt.

Ud over at debutere i rtiet, hvor 2. verdenskrig prger borgernes hverdag og kunsten, har de ti alle det tilfldes, at de p hver deres facon er optaget af livets og tilvrelsens store sprgsml, og at de p forskellig vis var med til at stte dagsordenen i 1940'erne og 1950'ernes kunst nogle gennem tidsskriftet Heretica en enkelt gennem Cobra-gruppens malere.

Digtene fra den gang har dag i dag noget at sige det moderne menneske og er fortsat strk og vsentlig lsning.

Klassikerkomiteen opfordrer derfor biblioteker, skoler og andre til at stte en eller flere af lyrikerne p programmet. Enten p selve Klassikerdagen, tirsdag den 26. september, eller eventuelt i hele uge 39. Hent i inspiration i Rikke Rottenstens artikel og korte prsentation af de ti lyrikere.

Klassikerdagen 2006
optakt og baggrund

Af Rikke Rottensten, cand.mag., freelancejournalist og medlem af Klassikerdagens komit

De debuterer i en helt srlig tid, de ti digtere Klassikerdagen fokuserer p i r.

Deres ungdom og tidligste poesi er skrevet under indtryk af og midt i besttelsen. Krigen er kun sjldent direkte synlig i deres poesi de skriver kun f beredskabsdigte. Men besttelsen og den trussel mod livet den konstant er, ligger som en eksistentiel undertone i digtene. Som en srlig skrpelse af det at vre til. Digternes bevidsthed om nuet, om hvor lidt der skal til fr end alt er forbi, er get under de ekstreme omstndigheder, de lever og skriver under.

En anden verden

Egentlig skulle man tro, at besttelsen gjorde deres digtning udadvendt. At de ville bruge evner og krfter til at opfordre til modstand, kamp flere af dem er trods alt med i modstandsbevgelsen.

Men mske gr de netop modstand, der hvor det virkelig gr en forskel: i de illegale blade, som sabotrer osv. I hvert fald er deres lyrik som helhed mere indadvendt end den litteratur, generationen fr dem skrev.

Den er blottet for den sort-hvide politiske bevidsthed, tiden er prget af bde under og efter besttelsen. I digtene er det vsentlige ikke, hvilken politisk side, man er p, om man er for eller imod et bestemt styre. Under besttelsen er det givet, efter besttelsen er verden forandret og meget mere kompleks. Det prger de danske kunstnere. Ogs de, der fr krigen havde et klart markeret og formuleret politisk syn p tilvrelsen.

Hvad er et menneske?

Efter krigen bliver det vsentligste fokus i kunsten mennesket i sin urform, kan man sige. Det er det eneste gyldige udgangspunkt for at komme videre med en ny og forhbentlig bedre verden.

Krigen var menneskeskabt. Den viste hvor langt selv almindelige mennesker kan g i deres ondskab og aggression. Derfor stter den sprgsmlstegn ved noget, som de frreste har lyst til at tvivle p: Menneskets trang til at gre det gode, humanismen, meningen med livet - liv nogle mennesker alts mente, kunne indbefatte gaskamre og kz-lejre.

Generationens grobund

En hel del af digterne er allerede under besttelsen mdtes i Unge Kunstneres Klub, som Tove Ditlevsen var primus motor for. Her kom bl.a. Halfdan Rasmussen og Morten Nielsen sammen med andre forfattere som Esther Nagel og Piet Hein.

Mens malerne efter krigen samler sig p tvrs af landegrnserne i Cobra-gruppen, starter en rkke digtere med Ole Wivel som ankermand i 1948 tidsskriftet Heretica der betyder ktteri. Tidsskriftet bliver tidens markante, litterre talerr.

Det er hr tankerne om digtning, krigen og eksistensen bliver udtrykt samlet. Heretica skaber debat og grobund for, at generationen fr et strkt fodfste i dansk litteratur. Bl.a. fordi de netop fremstr som en generation. At de er mange og samlet er en ekstra styrke.

Upolitiske mrkemnd

Heretica-kredsen og deres generation af digtere er ikke helt ligetil i deres stil og sprog. De har fet kritik for at vre mrkemnd og reaktionre i mden at digte p. Isr fordi de ikke havde en politisk dagsorden i en tid med retsopgr, kold krig og atomtrussel.

En kritik som hang ved dem, ogs senere i 1960'erne og 1970'erne. Digternes sgen efter en hjere, mere ndelig mening med tilvrelsen, set som en flugt fra virkeligheden, en berringsangst overfor verden, nr det kom til realiteterne.

Men tidsskriftets betydning for digtningen i efterkrigstiden kan ikke overvurderes. Det prsenterede en rkke af tidens vigtigste digtere og kommende klassikere. Bde nye og etablerede.

En tid der ligner vores

En rkke af digterne har fra debuten og til i dag holdt sig usvkkede som folkelige klassikere: Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Frank Jger fx. Andre har vret dmt ude. Fordi deres digtning var for kompleks, for indadvendt, i visse tilflde grnsende til det religise.

I de senere r er interessen for digterne og for perioden get. Vores verden og virkelighed er ikke lngere sort-hvid og enten-eller. Det gode og det onde danner et uoverskueligt mnster, vi selv skal finde rede i.

Mske med hjlp fra litteraturen og erfaringerne fra en tid, hvor man for alvor blev konfronteret med, at livet er komplekst og krver konstant stillingtagen.

 

De ti lyrikere

Thorkild Bjrnvig: (1918-2004). Debuterer i 1947 med digtsamlingen Stjrnen bag Gavlen. Thorkild Bjrnvig er en af de centrale digtere omkring tidsskriftet Heretica som han en overgang redigerer. P samme tid er han strkt involveret i forfatteren Karen Blixen, et forhold han siden skrev om i bogen Pagten. Bjrnvigs digte hrer til blandt de mest rige og centrale i dansk litteratur.

Jrgen Gustava Brandt: (1929 - ) Debuterer i 1949 med digtsamlingen Korn i Pelegs Mark , men er inden da medarbejder p Heretica fra starten til det gr ind i 1952. Jrgen Gustava Brandt er den eneste af lyrikerne, der lever i dag.

Tove Ditlevsen: (1917-1976). Debuterer i 1939 med digtsamlingen Kvindesind. Helt fra debuten placerer hun sig som en af de mest centrale og kendte af generationens digtere. Tove Ditlevsen skriver bde digte, noveller og romaner, brnebger og brevkasser bliver det ogs til. Den dag i dag er hun en fast del af pensum i landets skoler. Hendes bermmelse i samtiden er ogs prget af hendes dengang ret usdvanlige evne til at st frem i medierne. Ofte meget selvudleverende. Men set med moderne, mediejne havde det en vigtig, afsmittende effekt p, hvor synligt og kendt hendes forfatterskab blev. Og uden tvivl en medvirkende rsag til, at for bde Tove Ditlevsen selv og hendes vrk er s usvkket blandt lsere i mange aldre.

Frank Jger: (1926-1977). Debuterer i 1948 med samlingen Dydige digte. Har fet en stor folkelig appel bl.a. fordi en rkke moderne sangere, som Kim Larsen, har sat musik til nogle af hans digte.

Erik Knudsen: (1922 -). Debuterer i 1945 med Dobbelte dage. En af de yngste i generationen og p mange mder liges forbundet med den senere modernisme.

Jrgen Nash: (1920-2004). Debuterer 1941 med Daggry. Nash er bde maler og digter og i tilgift bror til maleren Asger Jorn. Han er en af landets frste og mest markante performancekunstnere. Nash skriver lyddigte, maler og laver happenings som den provokerende og skelsttende aften i 1968, da han halshugger Den lille Havfrue p Langelinie.

Morten Nielsen: (1922-1944). Debuterer i 1943 med Digte, der bliver den eneste samling, Morten Nielsen selv er med til at udgive. Efter hans dd i modstandskampen og efter besttelsen, udgiver kollegaen Paul la Cour Efterladte digte. Morten Nielsen har en helt srlig, nrmest ikon status i 1940'ernes digtning. Hvor lille hans vrk end er i antal linier, har det vist sig at besidde en bredygtighed langt ud over det almindelige. Ikke alene i sin samtid bliver Morten Nielsens spndstige, eksistentielt udfordrende lyrik dyrket af lsere og kollegaer, eftertiden har ogs nydt og gldet sig over dem.

Halfdan Rasmussen: (1915-2002). Debuterede i 1941 med samlingen Soldat eller menneske. Den Halfdan Rasmussen, der senere bliver folkeeje og folkeelsket for sin rim og remser, ligger langt fra den unge digter Rasmussen. Hans digte var meget alvorstunge, nsten aggressive i deres udsyngen af krigens og ddens uretfrdighed. Halfdan Rasmussen var med i Unge Kunstneres Klub og en stor bidragyder til den illegale antologi Der brnder en ild. Den rigtigt kendte Halfdan Rasmussen med den finurligt poetiske tilgang til sprog og billeder debuterer frst i 1949. I 1950 kommer den frste af de klassiske og elskede brnebger: Lange Peter Madsen.

Ole Sarvig: (1921-1981). Debuterer med Grnne digte i 1943. Sarvig har hele livet igennem et tt forhold og stor interesse for billedkunst, Cobra-malerne for eksempel, ligesom han har et tt samarbejde med grafikeren Palle Nielsen. Ole Sarvigs digte er p mange mder ordene bag Palle Nielsens ensomme storbymennesker og deres indre kriseskrig.

Ole Wivel: (1921-2004). Debuterer i 1940 med Digte 1940, som han dog senere sletter fra forfatterskabets cv sammen med de fire andre digtsamlinger han udgiver under besttelsen. Frst da han etablerer Wivels forlag og gennem det udgiver Heretica, starter hans liv i dansk litteratur officielt. Hans frste anerkendte digtsamling er derfor I fiskens tegn fra 1948. Wivel bliver p mange mder et samlingspunkt i generationen af digtere. Med sine erindringer giver Wivel samtidig et vsentligt indblik i hans og hans kollegaers arbejde og den tid, de skrev i og til.


2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017  |   2018  |   2019
2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
Danmarks Biblioteksforening Samrdet for De Litterre Selskaber Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Det Kongelige Bibliotek
Klassikerdagen stttes af Kunstrdet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Kbenhavns Kommunes Hovedbibliotek