Klassikerdagen 2000
Emil Aarestrup


Introduktion  |   Bibliografi

Emil Aarestrup

Af lektor, dr. phil. Jens Kr. Andersen

Emil Aarestrup blev født den 4. december 1800. Sine forældre, jævne folk, mistede han, medens han endnu var dreng, hvorefter han voksede op hos bedsteforældre. Aarestrup blev student 1819 og 1827 cand. med.; samme år giftede han sig med sin forlovede gennem flere år, Caroline født Aagaard. Ægteskabet synes at have været lykkeligt, børneflokken omfattede efterhånden dusinet. Ligeledes 1827 nedsatte han sig som praktiserende læge i Nysted på Lolland, hvorfra han 1838 flyttede til Sakskøbing. 1849 udnævntes han til stiftfysikus (embedslæge) i Odense, hvor han døde den 21. juli 1856.

Aarestrups iøjnefaldende sans for livets og ikke mindst erotikkens glæder og for kvindelig skønhed, der udgør hans digtnings absolut dominerende tema, har – måske sammen med hans korpulence – bidraget til at frembringe et billede af ham som grov sybarit. Men Aarestrup var en mand af kræsen smag og fin kultur, en urban ånd. Derfor undrer det måske ikke, at korrespondancen – om end med lune og selvironi – skildrer livet i provinsen, med dets sure embedspligter og flove selskabelighed, som en ørkenvandring af kedsommelighed.

En enkelt rejse blev det til: I 1832 ledsagede han – officielt i sin egenskab af læge – den alvorligt syge komtesse Amalie Raben fra Aalholm på en helbredsrejse gennem Tyskland til Böhmen og Østrig, hvor hun døde.

Aarestrup udgav selv kun en bog: Digte (der udkom sidst på året 1837, men, efter tidens sædvane, med det følgende år på titelbladet), og det endda efter pres fra vennen og digterkollegaen Chr. Winther, der tillige var behjælpelig som redaktør og konsulent. Udgivelsen blev mødt med isnende tavshed af anmelderne, og få eksemplarer solgt. Kun kritikere i pagt med den ny tid som P.L. Møller (Kritiske Skizzer, 1847) og den unge Georg Brandes synes at have haft sans for provinslægens erotiske poesi. Symptomatisk er holdningen hos periodens dominerende æstetiker, J.L. Heiberg, der aldrig omtalte Aarestrup offentligt, men privat skal have udtalt om Digte, at "en vis Liderlighed er den eneste Gehalt i disse Poesier" (P. Andræ: C.G. Andræ III, p. 86).

Og dog var det udgivne blevet sigtet gennem et purificerende filter. Viktoriansk forargelse kunne let finde yderligere næring, efterhånden som det trykte forfatterskab voksede i omfang. En posthum levering Efterladte Digte blev 1863 udgivet af F.L. Liebenberg og Chr. Winther, og de to da udkomne samlinger forenedes 1877 i Samlede Digte ved Liebenberg og med Georg Brandes’ Aarestrup-essay fra Æsthetiske Studier (1868) i omarbejdet version som indledning. Først Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs fem- (senere seks-) bindsudgave ved Hans Brix og Palle Raunkjær (1922-25, 1976) giver det samlede forfatterskab.

Aarestrups produktion er næsten udelukkende lyrisk poesi. I et enkelt tilfælde har han imidlertid haft planer om at etablere en episk tråd gennem en række af digte, nemlig ved at give sine rejseminder med komtesse Raben form af en "Novelle". Ved redigeringen af Digte blev "Novellen" imidlertid (antagelig på Chr. Winthers råd) opløst i enkeltdigte derfra kom i stedet til at udgøre suiten "Erotiske Situationer". Den drevne versifikator kastede sig med særlig glæde over krævende digtformer, som han er så godt som ene om at repræsentere i dansk litteratur. Det gælder ritornellen, den epigrammatiske terzin, hvis første linje apostroferer en blomst, og makamen, en rytmisk prosa med kunstfulde rim indlagt, en form, Aarestrup hyppigt benyttede i breve.

Digteren var selv en stor læser og litteraturkender og blev derved en dygtig oversætter og imitator. Heine, Rückert, Hafiz, Th. Moore og Bellman – en broget flok, men alle formens mestre – har i større eller mindre grad fået deres danske udbredelse gennem Aarestrup. Af Bellmans Fredmans Epistlar (1790) har Aarestrup f.eks. oversat nr. 36 ("Vår Ulla låg i sängen och sof") og lokaliseret situationen fra nr. 82 ("Hvila vid denna källa") i sit digt "Charlottenlund".

Lad os til slut betragte nogle linjer fra et af Aarestrups måske kendteste digt for udpege et par karakteristiske træk:

Der er en Sjæl i denne Albu
Gudindekraft i dette Knæ,
Selv Trykket af din lille Finger
Kan skabe Digtere af Fæ.
Kort sagt, der er i dine Lemmers
Bevægelige Harmonie,
I hver en Stilling er en Verden
Af Billedkunst og Poesie.

Vi bemærker: 1) digteren (og lægen) besynger kvindekroppen stykkevis (albue, knæ, lillefinger, lemmer), anatomiserer, tager hende så at sige bid for bid… 2) Strofernes pointe og faste betydningsstruktur fremkommer ved, at en række åndelige faktorer og værdier (sjæl, guddom, kunst) hver tilordnes én kvindelig legemsdel, som hævdes at være det rette udtryk for dem. I forhold til samtidens herskende åndsretning, den dualistiske idealisme, er det præcis den modsatte prioritering af ånd og materie, sjæl og krop – intet under, at Aarestrup høstede mishag og isolation af sin samtid. At han mente sin anti-idealisme alvorligt, kan man forvisse sig om ved at læse andre digte som f.eks. I en Landsbykirke og Er Du en Christen?.

En ener og en fremmed fugl i biedermeier-tiden. Og forfatter til noget af den bedste poesi, der er skrevet på dansk.


2020  |   2021  |   2022  |   2023  |   2024
2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017  |   2018  |   2019
2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
Danmarks Biblioteksforening · Samrådet for De Litterære Selskaber · Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Det Kongelige Bibliotek
Klassikerdagen støttes af Kunstrådet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommunes Hovedbibliotek