Årets Klassiker 2024
Dan Turèll og Karma Cowboy (1974)


Om forfatterskabet  |   Åbning  |   Kalenderen  |   Ressourcepersoner  |   Læs mere ...  |   Årets plakat

 
Om forfatterskabet

I 1973 efter debuten i 1966 og en række mindre udgivelser der især var inspireret af amerikansk beatpoesi og tekster fra jazz- og rockverdenen, får Dan Turéll i 1973 sit gennembrud med det store (250 sider!) værk sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende gennem hudens pupiller. Her gennemspiller eller gennemprøver digteren adskillige former for genrer og sprog med et indhold der veksler mellem skarp samfundskritik og vildtvoksende poesi. Værket fører i det følgende år (1974) direkte frem til det som er blevet kaldt ”et hovedværk i periodens litteratur” (Anne-Marie Mai), nemlig årets klassiker 2024, Karma Cowboy. Dette værk kan opfattes som en slags opsamling/status der demonstrerer Dan Turélls betydeligt vilde alsidighed. Det ses allerede i titlen: karma er et begreb hentet fra indisk religion hvor det betegner menneskets handlinger og konsekvensen af dem, men det er også det samlede udtryk for et menneskes åndelige status og karakter - i religiøs sammenhæng bestemmende for hvordan ens sjælevandring vil forløbe. Og cowboy er som bekendt en vigtig skikkelse i amerikansk mytologi og (populær-) kultur - og desuden en populær figur i børns lege,som i cowbøjdere og indianere. Samtidig er Turéll jo i den grad grad i pagt med tidsånden anno1974 med den generation af digtere der var fascineret af indisk mystik og efterkrigs-amerikaisering. - Man kunne måske også sige at titlen viser forfatterpersonligheden som sammensat af en inderlig, følsom, empatisk (feminin?) medmenneskelighed og en fanden-i-voldsk dyrkelse af (maskulint?) eventyr. Men heller ikke dette ville være et tilstrækkeligt signalement af forfatteren Dan Turéll. Han er simpelthen for alsidig og ikke for fastholdere og selv gjorde han i sin optræden og rollespil sit til at det ikke skulle være muligt at sætte ham i bås. Men vi kan dog fortælle dette om Dan Turélls forfatterskab:

Dan Turélls debut i 1966 med digtsamlingen Vibrationer , er beskeden. Han sletter den af forfatterskabet (vist efter råd af digterkollega Peter Laugesen). Og som nævnt udsender han en række mindre tekstsamlinger der er baggrunden for de to store udgivelser fra 1973 og 74. Hans alsidighed og især hans afstand til den anerkendte modernisme bringer ham i samklang med digtere som Per Højholt og Peter Laugesen, men også med ”almindelige” mennesker. I 1975 får han nemlig et vaskeægte folkeligt gennembrud med Vangede Billeder, en række erindringer om livet i barndomsbyen Vangede, en beskeden forstad til København. Men han formår at skrive livet i forstaden frem på en måde så de mange karakterer og deres gøren og laden bliver tydelige for læseren, så de både er Vangede-boere og genkendelige som typer i vores allesammens barndomsland. Ligesom kollega Per Højholt der ved siden af sit ”smalle” forfatterskab opnår stor folkelig popularitet med Gittes Monologer, bliver læseren en del af Vangede-historierne ved den særlige intimt snakkende, men præcise og stringente tone Dan Turéll udvikler. Vangede Billeder er en bog man kan forstå og er givetvis medvirkende til at Dan Turéll bliver en populær gæst i skoler og på biblioteker. Og virkningen er for tilhørerne at hans stemme klinger med ved genlæsning af teksterne. Måske viser det også at det ikke kun er rollen som Onkel Danny med det skaldede hoved, øreringe og sorte neglelak der gør ham kendt og populær- selvom man ikke skal underkende hans meget bevidste fremstilling af brandet Dan Turéll. Også hans tilknytning til Politiken som klummeskribent gør ham til en stemme der bliver hørt, og her kan han, mindre vildt og i det format avisen sætter, berette om og reflektere over hændelser og skæbner, stemninger og events i byen. For storbyen er blevet Turélls helt dominerende tema. ”København var Onkel Dannys legeplads, hans holdeplads og hans markedsplads” er det blevet sagt, og tekster om storbyen breder sig ud i hele forfatterskabet. De er, ligesom Vangede Billeder, skrevet så vi som læsere er med. Vi er med på turen i byen, som her i det digt, hvor vi bl.a. kan læse:

(…)

alting er så flygtigt og forbigående
som éns sidste slentretur i byen
og jeg vil gå ned ad Strøget som en skygge
og hele vejen ned vil jeg være ledsaget af alle mine venner
og alle jeg har elsket
og de vil alle være genfærd
og ingen andre end jeg vil sé de er der men det er de

(…)

Digtet, som er blevet kaldt Danmarks bedste københavnerdigt, hedder GENNEM BYEN SIDSTE GANG og er fra samlingen Storby-Blues fra 1977 og denne titel viser Turélls optagethed af jazzmusikken og dens genrer som igen og igen viser sig i forfatterskabet. Jazz og storby er tæt forbundne i Turélls univers. Byen er også hovedperson eller kulisse i Dan Turélls 12 krimier (1981-1990) der netop udmærker sig ved stemninger og mere eller mindre skumle karakterer i byens fascinerende og skræmmende miljøer. Selve krimi-plottet er nærmest med fordi det nu en gang hører med til genren - det er byens puls og dens menneskers skæbner, der er i fokus. Til byens inventar hører som nævnt ovenfor musikken og den har i øvrigt været med Dan Turéll hele vejen - faktisk er noget af det første han skrev kritik og kommentarer f.eks.om jazz og det bliver siden naturligt for ham at rockmusikken supplerer jazzen som den underlægningsmusik der følger forfatterskabet. Også som aktiv deltager forsøgte Dan Turéll sig i bandet Sølvstjernene med tekster fra Drive-in Digte, 1976, og kort tid før sin død i 1993 nåede han at arbejde sammen med musikeren Halfdan E om albummet Pas på pengene. Overhovedet må det understreges at Dan Turéll var performer: Det er entertaineren man hyrede til sin foredragsaften eller fællestime - og det er i høj grad den rolle vi husker vi husker.

Dan Turéll bruger alle genrer til at fortælle om alt der optager og fascinerer ham.. Han var enormt flittig, og udgiver omkring 100 bøger. At tallet er omtrentligt peger på at de tidligste udgivelser undertiden kunne være minimale oplag af stencilerede hæfter. Bøger? tjah.. Men hans altopslugende flid viser også, som Politikens -journalisten Henrik Palle har påpeget, at det er en tilsnigelse at lade ham være prædikant for hverdagen eller rettere: Hans meget brugte og citerede Hyldest til hverdagen (1984) er nok mest en besværgelse: hans travle liv indeholdt ikke almindelige hverdage - men han længtes nok efter dem. Og derfor er det fint at citere og bruge digtet, ligesom vi også stadig og stedse har glæde af en række af hans andre digte. Men nu er det også på tide at se på det øvrige forfatterskab og læse hans essays. Heldigvis er det gjort muligt takket være udgivelser sammensat og kommenteret af de tre Turéll-kendere og - venner; Lars Movin, Steen Møller Rasmussen og Asger Schnack. De har sørget for at vi kan glædes os over Turélls vidende og veloplagte, spidse og begejstrede tekster om musik og musikere og litterære inspirationer. Og udgangspunktet kan gerne være årets klassiker 2024 Karma Cowboy som forlaget Gladiator har genoptrykt.

Johan Rosdahl

Litteratur:
Chili Turéll (red.) : Lysende sange. Et digtudvalg, Borgen 2006
Lars Movin og Steen Møller Rasmussen (red): En nat ved højttaleren med sprogets mikrofon, Bebop, 2003
Asger Schnack: All times greatest hits, Gyldendal, 2016
Movin, Møller Rasmussen, Schnack: Dan Turéll – hele historien. Informations Forlag, 2015
Henrik Palle: D.T. En krønike om Dan Turèll og hans tid, Gyldendal, 2013


2020  |   2021  |   2022  |   2023  |   2024
2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017  |   2018  |   2019
2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
Danmarks Biblioteksforening · Samrådet for De Litterære Selskaber · Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Det Kongelige Bibliotek
Klassikerdagen støttes af Kunstrådet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommunes Hovedbibliotek