Årets Klassiker 2024
Dan Turèll og Karma Cowboy (1974)


Om forfatterskabet  |   Åbning  |   Kalenderen  |   Ressourcepersoner  |   Læs mere ...  |   Årets plakat


Dan Turèll. Pressefoto: Forlaget Gyldendal.

Blandt Dan Turèlls (1946-1993) store produktion har især to værker fået en helt særlig status. ”Karma Cowboy” fra 1974 og ”Vangede billeder”, som udkom året efter.

”Karma Cowboy fra 1974 … er en vild bog, der stikker i alle retninger - ikke mindst typografisk med en blanding af håndskrift og forskellige maskintyper, der gør, at man skiftevis skal læse på langs og på tværs. Men samtidig er den ekstremt stemningsmættet med sin blanding af kærlighed til amerikanske rockmusikere, vismandsrefleksioner over hverdagsfænomener, beskrivelser af København V, zenbuddhistiske læresætninger og meget mere. Det er denne allestedsnærværende sammenblanding, som man (jeg) forbinder med Dan Turèll, og i Karma Cowboy er den særdeles vellykket. Det er måske hans bedste bog”, hedder det bl.a. på Litteratursiden.dk ved Martin Laurberg.

”Karismatisk selviscenesættelse og et særligt blik for sprog og humor gjorde Dan Turèll til en af sin tids mest kendte danske forfattere. Han startede som smal formeksperimenterende lyriker (med bl.a. Karma Cowboy, red), men blev siden hele Danmarks Onkel Danny, der ”mest af alt holdt af hverdagen”, og som med ”Vangede billeder” skildrede sit barndomsland”, skriver cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen på Forfatterweb.dk. ”Dan Turèll blev født den 19. marts 1946 på Frederiksberg. 15. oktober 1969 besluttede han sig for at blive professionel forfatter. Han kaldte dagen for Poetry Day. Det var netop det, der stod i hans Mayland-kalender den 15. oktober 1993, hvor han døde af kræft i en alder af blot 47 år”, fortælles det også i forfatterintroduktionen på Litteratursiden.dk.


2020  |   2021  |   2022  |   2023  |   2024
2010  |   2011  |   2012  |   2013  |   2014  |   2015  |   2016  |   2017  |   2018  |   2019
2000  |   2001  |   2002  |   2003  |   2004  |   2005  |   2006  |   2007  |   2008  |   2009
Danmarks Biblioteksforening · Samrådet for De Litterære Selskaber · Det Danske Sprog- og Litteraturselskab · Det Kongelige Bibliotek
Klassikerdagen støttes af Kunstrådet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommunes Hovedbibliotek